Årsag til færgebrand bliver ikke opklaret
Årsagen til, at der den 17. november sidste år opstod en branden på vogndækket af Oslo-færgen Pearl of Scandinavia, bliver aldrig opklaret. Men en brandundersøgelse konkluderer, at arnestedet var batteripakken i en el-bil.
Men selvom arnestedet er fundet, har det ikke været muligt at finde frem til den egentlige brandårsag, oplyser efterforskningsleder Bertel Hejlesen fra Københavns Politi.
Ingen mennesker kom til skade ved branden, der opstod i batteripakken under el-bilens bagende, men der skete store materielle skader. Ilden blev slukket af færgens sprinkleranlæg..
Det har tidligere været fremme, at et kabel skulle være årsagen til branden. Men det afviser brandundersøgelsen,..
Kilde: fyens.dk