Svagt stigende godsmængder på havnene
De større danske havne ekspederede 21 mio. ton gods fra fragtskibe og færger i fjerde kvartal 2010. Det er 9 pct. mere end i tredje kvartal 2010 og 3 pct. mere end i fjerde kvartal 2009.
I hele 2010 blev der omsat 79 mio. ton gods, hvilket er 4 pct. mindre end i 2009 og 18 pct. mindre end i 2008.
Fragtskibene stod for 75 pct. af det omsatte gods i fjerde kvartal 2010, mens færgerne stod for 25 pct. I forhold til fjerde kvartal 2009 er godsomsætningen med fragtskibene steget med 1 pct., mens omsætningen med færgerne er steget med 9 pct. For begge skibstyper var tre fjerdele af omsætningen fra eller til udenlandske destinationer i fjerde kvartal 2010, og det er stort set uændret i forhold til samme kvartal 2009.
I fjerde kvartal 2010 ekspederede de større danske havne 187.000 TEU (Twenty-foot Equivalent Unit – en enhed svarende til en 20-fods-container). Det er 9 pct. flere end i samme kvartal 2009, men 5 pct. færre end i tredje kvartal 2010. I hele 2010 omsatte havnene 15 pct. eller 98.000 TEU flere end i 2009. Niveauet i hele 2010 lå dog lidt lavere end i 2007 og 2008.
Omsætningen af flydende bulk (hovedsagelig olie og mineralske olieprodukter) var 5 pct. mindre i fjerde kvartal 2010 end et år tidligere. I hele 2010 blev der omsat 24 mio. ton flydende bulk. Det er 10 pct. mindre end i 2009 og 19 pct. mindre end års-gennemsnittet for perioden siden 2000. Omsætningen af fast bulk (bl.a. kul og sten, sand og grus) var 5 pct. større i fjerde kvartal 2010 end et år tidligere. I hele 2010 blev der omsat 23 mio. ton fast bulk. Det er 12 pct. mindre end i 2009 samt årsgen-nemsnittet for perioden siden 2000.
Omsætningen af stykgods var 9 pct. større i fjerde kvartal 2010 end et år tidligere; stykgods er færgegods, containeriseret gods og jern- og stålprodukter samt ro-ro gods (roll-on/roll-off, dvs. gods, som køres ombord). I hele 2010 blev der ekspederet 32 mio. ton fast bulk. Det er 9 pct. mere end i 2009 og 3 pct. mere end årsgennemsnittet for perioden siden 2000.
Færgeruterne til Sverige stod i hele 2010 for 49 pct. af de transporterede passagerer udenrigs, mens ruterne til Tyskland havde 35 pct. og ruterne til Norge 15 pct. af pas-sagererne. Der var 5 pct. færre færgepassagerer i fjerde kvartal 2010 end i samme kvartal 2009. Ruterne til Sverige gik 9 pct. tilbage, til Tyskland 7 pct., mens ruterne til Norge steg 2 pct. I hele 2010 blev der transporteret 22,9 mio. passagerer internatio-nalt og 9,4 mio. på de indenlandske ruter; hhv. 5 pct. og 2 pct. færre end i 2009.
Kilde: Danmarks Statistik