Grete Mærsk trukket af grunden
KORT NYT: Fredag vietnamesisk tid lykkedes det syv slæbebåde at trække det grundstødte danske containerskib Grete Mærsk af grunden ud for den vietnamesiske containerhavn Vung Tau.
Efter at det 115.700 DWT store containerskib var trukket fri, stak det til søs for egen kraft for at gennemføre en række sikkerhedstjek, inden det igen satte kurs mod Vang Tau.
Grethe Maersk, der har en kapacitet på 9.074 TEU, kom fra Tanjung Pelepas i Malaysia og var ved at anløbe Vung Tau med lods om bord da det løb på grund tirsdag morgen.
Ifølge lokale medier skete grundstødningen efter, at det danske skib foretog en undvigemanøvre for at undgå en kollision med en fiskerbåd.
Der er ikke konstateret olieudslip i forbindelse med grundstødningen.
Kilde:
Thanh Nien