Svensk fiskekutter i brand ved Hirtshals
KORT NYT: En svensk fiskekutter med 4 mand om bord brød mandag middag i brand 30 sømil nord for Hirtshals. En redningshelikopter og adskillige redningsskibe og fiskeriinspektionsskibe blev sendt til positionen.
Der var ikke umiddelbart fare for menneskeliv, men besætningen om bord på den svenske kutter - Atlantic - havde brug for assistance til brandbekæmpelse. Redningshelikopteren nåede frem med brandbekæmpelsesudstyr lidt efter kl.13, og halvanden time senere var ilden bragt under kontrol.
Atlantic er nu for egen kraft på vej mod Skagen eskorteret af redningsskibet Lars Kruse.
Kilde: SOK