Små skibe tjener mere end store skibe
Lige nu sejler de største skibe på tørlastmarkedet for rater, som ligger betydeligt under den priser, som langt mindre skibe kan sejle hjem. Og det billede kommer ikke til at ændre sig lige med det samme. Det vurderer Nordens topchef, Carsten Mortensen.
Årsagen til, at de store tørlastskibe rammes så hårdt, når balancen mellem udbud og efterspørgsel forværres, er de store skibes manglende fleksibilitet. De sejler udelukkende med kul og jernmalm, som er de to klart vigtigste råvarer.
”De store skibe sejler typisk fra den sydlige halvkugle fra råvaredepoterne i Australien og Sydafrika samt Brasilien og Chile i Sydamerika til de nordlige forbrugsområder, hvor det er svært at finde returlaster til disse skibe”, siger Carsten Mortensen til Ritzau Finans.
Og han kan sagtens forestille sig, at denne todeling af tørlastmarkedet kan fortsætte nogen tid endnu.
”Det tror jeg godt, den kan, da man (i capesize, red.) ikke kan skifte til korn, kobberkoncentrat, cementklinker eller lignende. De kan kun sejle med de to varer”, siger Carsten Mortensen til nyhedsbureauet.
Hos Norden kan man kun glæde sig over, at capesize blot udgjorde 2 pct. af rederiets aktive flåde ultimo første kvartal, og at det ikke har nogen capesize-skibe i ordre.
”Vi har set på, om man kunne få en sådan opdeling, hvis man så et strukturelt overudbud på de store skibe. Og det må vi i den grad sige, at vi har fået”, siger Carsten Mortensen, og tilføjer, at der historisk har været en pæn korrelation mellem raterne i de forskellige skibsstørrelser. Men dengang var ordrerne også mere jævnt fordelt skibsklasserne imellem.
Tørlastmarkedet lider i øjeblikket under, at rederne har været ekstra flittige med at afgive ordrer på især capesize-skibe.
Lige nu udgør ordrebogen i capesize ifølge Clarkson 50 pct. af den totale flåde mod 23 pct. i handysize. Nordens egen ordrebog ligger i de små og mellemstore skibstyper.
Størst er Nordens ordrebog i handysize, hvor rederiet har 18 nybygninger og langtidsindbefragtede skibe med købsoptioner i ordre.
Kilde: shareholders.dk
