Flertal sagde nej til ekstra studiepladser
Op mod 200 studerende, der søger ind på maskinmesteruddannelsen til august, risikerer at få et nej til drømmestudiet. Det sker efter, at et forslag om at oprette yderligere studiepladser i år blevet stemt ned i Folketinget.
I Finansloven for 2011 er der indført kvoter på den stærkt efterspurgt uddannelse, og trods opbakning fra Socialdemokratiet, SF, Radikale Venstre og Enhedslisten er et forslag om at oprette yderligere studiepladser i år blevet stemt ned i Folketinget.
Forslaget opnåede 48 stemmer, men det var ikke tilstrækkeligt. Venstre, De Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance stemte imod med samlet 61 stemmer
Per Jørgensen, formand for Maskinmestrenes Forening, betegner det som uacceptabelt, at et flertal i Folketinget ønsker at fastholde kvoter i en situation, hvor der er mangel på højtuddannet arbejdskraft inden for ledelse og teknologi.
Han understreger, at fokus nu rettes mod at få fjernet kvoterne i de kommende finanslovsforhandlinger.
”Jeg forventer, at den sunde fornuft vil sejre, og at der igen indføres frit optag til uddannelsen fra januar 2012”, siger Per Jørgensen.
Kilde: Maskinmestrenes Forening