Japan opretter egen flådebase i Djibouti
For første gang siden 2. Verdenskrig opretter Japan nu en flådebase udenfor landets grænser. Det sker i Djibouti, hvor japanerne vil investere 60 millioner dollar i baseanlæg der skal servicere de flådestyrker, landet har indsat i kampen mod piraterne.
Japans Maritime Self-Defence Force (MSDF) bidrager i øjeblikket med to destroyere og to overvågningsfly til den internationale flådeoperation ud for Afrikas Horn.
I sidste uge meddelte Norge, at det planlægger at etablere sin egen antipirat base i regionen, det vil formentlig ske i Mozambique.
Mozambique har tidligere underskrevet en aftale med Sydafrika om at gennemføre fælles patruljer for at beskytte skibsfarten, især i den strategisk vigtige Mozambique Kanal.
Kilde: tradewinds.no