Georg Stage er vendt tilbage til Danmark
I weekenden vendte skoleskibet Georg Stage tilbage til Danmark efter sit tre måneder lange sommertogt. Første anløb var Hundested, hvor mange hundrede var mødt op på havnen for at tage imod skoleskibet.
Klokken 11 lagde skoleskibet til ved Kul Kajen, og familie, venner og kærester kunne kort efter kaste sig om halsen på de hjemvendte elever.
Skoleskibet blev i Hundested weekenden over, hvor mere end tusinde tog imod tilbuddet om at komme om bord for at besigtige skoleskibet.
Søndag bød Flyvevåbnet på en ekstra oplevelse, da det gennemførte en redningsøvelse i havnen med deltagelse af en redningshelikopter.
TV2 Lorry var med på kajen da skoleskibet ankom til Hundested. Du kan se reportagen ved et klikke på linket HER
Kilde: sn.dk