Godt gang i forretningen på Fayard
Det går godt for Fayard, det tidligere Fredericia Skibsværft, der sidste år flyttede fra sin gamle hjemby til Lindøværftet. Overskuddet sidste år lød på 34 millioner kroner, og da der ikke har været meget ledig kapacitet på værftet siden, kan et nyt stort overskud være på vej.
Blandt de flittige kunder er DFDS, der har haft mange af sine færger og ro/ro skibe til eftersyn på værfter. På billedet ses Primula Seaways der mandag eftermiddag forlod værftet efter et eftersyn.
Primula Seaways var det første af DFDS blomsterskibe der blev malet om og fil nyt navn. Det skete allerede for et år siden.
Redaktionen takker Peter Therkildsen for billedet, og vi vil gerne opfordre søfolk og andre der arbejder i den maritime verden, til at sende os fotografier, når I passerer motiver der kan have interesse for andre med interesse for skibsfart. Så sørger vi for at bringe fotografierne ud til alle.
Redaktionen