TCC konkurs trækker moderselskab med
KORT NYT: Konkursen i den danske del af containerrederiet TCC trækker nu også det norske moderselskab, The Containership Company ASA, med sig i faldet. Planerne om at føre moderselskabet videre er opgivet. Det skriver Lloyds List.
Rederiet har solgt sit eneste skib og har tilbageleveret de chartrede skibe med undtagelse af et enkelt, som rederiet har chartret videre til et andet rederi.
Lige nu er TCC i gang med at retsforfølge 75 af sine tidligere kunder ved amerikanske domstole for at have misligholdt indgåede kontrakter. Kuratorerne håber at kunne indkassere erstatninger på sammenlagt 24 millioner dollar af den vej.
Kilde: lloyds List