Grenå arbejder videre med færgeplaner
Det afskrækker hverken Grenå Havn eller rigmanden Karsten Ree, at det nu er en kendsgerning, at det tyske rederi Förde Reederei viderefører Aarhus - Kalundborg overfarten når Mols-Linien stopper på ruten den 15. september.
”Lige nu er havnedirektøren fra Grenaa ude og afsøge markedet, og jeg er parat til at støtte ham økonomisk, hvis han beder mig om det”, siger Karsten Ree til ErhvervsBladet.
Karsten Ree siger til avisen, at han har forskellige interesser på Djursland, der gør det interessant for ham at investere penge i en færgerute i Grenaa.
Fastholdelsen af projektet sker på trods af, at Dansk Industri har været ude at sige, at man ikke kan se fornuften i at have to fragtruter mellem Jylland og Sjælland.
Kilde: evb.dk