Suezmax sejler gennem Nordøstpassagen
KORT NYT: Det russiske rederi Sovcomflot sender nu det hidtil største tankskib gennem Nordøstpassagen. Det drejer sig om Suezmax tanker Vladimir Tikhonov på 160.000 DWT der sejler gennem Passagen medbringende en last på 120.000 tons olieprodukter.
Det store isklassede tankskib, der er chartret af Novatek, ledsages af et supplyskib der medbringer udstyr til forureningsbekæmpelse, samt to isbrydere.
Den ene af isbryderne medbringer yderligere et hold specialuddannede dykkere, og skibene er derudover udstyret med et Glonass kommunikationssystem.
Kilde: Sovcomflot