Fjord Line dropper Kristiansand
Fjord Line har besluttet sig til at droppe Kristiansand som norsk ankomsthavn for de to nye superfærger, som rederiet tager levering af næste efterår. Rederiet har indgået en aftale med Grenland Havn om i stedet at anløbe Langesund Færgeterminal.
”Vi har vurderet både Langesund og Kristiansand som anløbssted for de nye cruisefærger. Når Langesund er blevet foretrukket, er det i hovedsageligt på baggrund af de negative erfaringer Fjord Line har haft i Kristiansand”, siger Fjord Lines administrerende direktør Ingvald Fardal.
Han henviser i den forbindelse til, at Kristiansand Havn har krævet at Fjord Line skal underskrive en aftale om fremtidig brug af havnen som rederiet mener er lovstridig. Der er heller ikke opnået enighed om den erstatning Kristiansand Havn skal betale rederiet, som følge af den ulovlige udelukkelse af Fjord Lines skib fra havnen i 2009.
”Beslutningen i Fjord Lines bestyrelse indebærer, at havnen i Langesund bliver opgraderet til at kunne tage imod
vores store og moderne cruiseferger. Dialogen med administrationen i Grenland Havn ogde
lokale politiske myndigheder har vært meget god, og vi ser frem til et forpligtende og godt samarbejde”, siger Fardal.
Besejlingen starter med daglige afgange når den første af de to nye færger er klar til at blive sat i drift næste efterår. Driften af Fjord Line Express-linjen mellem Kristiansand og Hirtshals i sommerhalvåret bliver videreført uændret.
Kilde: Fjord Line