Fragtskib på vej til at blive taget i arrest
KORT NYT: I næsten et år har fragtskibet Dania Express ligget uvirksomt hen i Marstal Havn. Indtil nu har skibets afrikanske ejer ikke betalt så meget som en krone for el, vand og oplæggerafgift
Havnens tilgodehavende løber nu op i 90 - 95.000 kroner, og derfor har havnen valgt at sige stop.
Hvis ikke ejeren betaler regningen senest fredag vil skibet blive taget i arrest, og først få lov til at sejle når regningen er betalt. Og hvis pengene ikke falder indenfor en overskuelig tid, kan sagen ende med, at skibet bliver solgt på en tvangsauktion.
Kilde: fyens.dk