Maersk Drilling vinder norsk kontrakt
KORT NYT: Maersk Drilling har lejet boreriggen Guardian ud til det norske selskab Lotos Exploration & Production på en 55 dage lang kontrakt. Riggen er en af to søsterrigge, der er bygget til at modstå særligt hårde vejrforhold som den norske del af Nordsøen.
”Det er vores første kontrakt med Lotos Exploration & Production, og vi er meget glade for at udvide vores norske kundebase. De nye operatører, vi har set etablere sig i Norge over de seneste år, bekræfter vores positive syn på markedet”, hedder det i en meddelelse fra Maersk Drilling.
Maersk Guardian gennemgik for nylig et tre måneder langt ophold i Hirtshals.
Kilde: euroinvestor.dk