Rena: Roligt vejr de næste dage
KORT NYT: Efter lange perioder med hårdt vejr, efter grundstødningen for snart tre uger siden, er der udsigt til godt vejr i farvandet de næste 4 - 5 dage. Det øger håbet om, at man når at fjerne en stor del af bunkerolien inden Rena brækker i stykker.
I weekenden er en ny og dobbelt så kraftig pumpe bragt om bord på det grundstødte containerskib, og den arbejder nu døgnet rundt på at pumpe olie fra Renas tanke over i et mindre tankskib.
Hen over weekenden er der løbet mellem 10 og 20 tons olie ud fra det grundstødte skibs tanke, der stadig menes at indeholde mindst 1000 tons fuelolie.
Kilde: Sydney Morning Herald