Rensning af ballastvand koster milliarder
De danske rederier kan se frem til en regning på mange milliarder kroner for at få renset ballastvandet om bord på deres skibe. Det fremgik af et seminar om ratificeringen af IMOs konvention om ballastvand, som EMUC var vært for tirsdag.
”Vi regner med at det kommer til at koste os omkring 650 millioner dollar at implementere ballastkonventionen”, sagde Palle Wredstrøm, Maersk Maritime Technology, i sit indlæg på konferencen.
Omregnet til danske kroner svarer det til, at Mærsk regner med en udgift på knap 4 milliarder kroner. For samtlige danskejede skibe bliver der dermed tale om et større milliardbeløb - og regningen er tæt på at blive skrevet ud.
På nuværende tidspunkt har 30 lande skrevet under på konventionen. Den træder i kraft 12 måneder efter at mindst 30 lande - der repræsenterer mindst 35 procent af verdensflåden - har skrevet under på konventionen.
Panama ventes at blive det næste land der skiver under - og når det sker, formentlig i løbet af 2012 - vil også kravet om at mindst 35 procent af verdensflåden skal have skrevet under, være mere end opfyldt.
For Mærsk, der råder over et stort antal skibe, bliver det ifølge Palle Wredstrøm en stor logistisk udfordring at finde de rigtige systemer til de forskellige skibstyper, og få udstyret installeret indenfor den givne tidsramme.
For at være på forkant med udviklingen, er Mærsk i gang med at teste tre forskellige systemer til rensning af ballastvand - og et fjerde system er på vej til at blive testet.
Rederiets nybygningsprogram, inklusive de nye Triple-E skibe, vil alle blive udstyret med systemer til behandling af ballastvandet.
Udgiften til rensning af ballastvandet rammer mange rederier på et tidspunkt, hvor de i forvejen kæmper med høje udgifter og lave indtægter. Dertil kommer udfordringen med at leve op til de nye svovlkrav. En del rederier vil derfor vælge at udskyde investeringen så længe som muligt.
Flere indlægsholdere var dog inde på, at en udskydning risikerer at blive en dyr løsning, da prisen på udstyret ventes at stige. Dertil kommer, at der kan blive kamp om værftskapaciteten, når de forskellige tidsfrister begynder at løbe ud. Lykkes det ikke at overholde tidsfristerne, er der i sidste ende risiko for, at skibene kan blive tilbageholdt indtil udstyret er på plads.
Omvendt er teknologien på nuværende tidspunkt knap færdigudviklet. Det kan derfor være vanskeligt at afgøre, hvilket udstyr der bedst løser de konkrete krav. At slå til for tidligt, kan derfor også vise sig at være en forkert beslutning.
Redaktionen
