U-Sea Bulk sejlede overskud hjem
Det børsnoterede danske rederi U-Sea Bulk sejlede i 3. kvartal et bruttoresultat på 8 millioner dollar hjem, sammenlignet med et underskud på 2 millioner dollar i samme periode sidste år.
I løbet af årets første ni måneder er der dog fortsat tale om et driftsresultat (EBITDA) på 3 millioner dollar, og et tilsvarende resultatet efter skat.
For hele året har U-SEA, som tidligere meddelt, justeret sine forventninger ned til et driftsresultat (EBITDA) på 1-5 millioner dollar, som en konsekvens af, at visse af selskabets kunder reducerer deres shippingprogrammer i en forventning om en fortsat svækkelse af den globale økonomi.
I 2010 indledte U-SEA Bulk, sammen med Ultrabulk - et datterselskab af Ultragas International S.A - en undersøgelse med henblik på, at identificere forretnings- og omkostningsmæssige synergier.
Udkommet af dette studie er resulteret i en global markedsføringsaftale mellem de to rederier med effekt fra 1. januar 2012. Aftalen påvirker ikke resultatforventningerne til 2011.
“Med indgåelsen af den globale markedsføringsaftale vil vi være i stand til at tilbyde vores kunder en bredere palette af transportløsninger, omfattende en række tørlastsegmenter fra handysize, handymax/supramax til panamax/kamsarmax. De potentielle forretnings- og omkostningsmæssige synergier forventes at styrke U-SEA Bulk’s eksisterende platform rettet mod langsigtet vækst og finansiel stabilitet. Som en naturlig konsekvens af den globale markedsføringsaftale vil U-SEA Bulk per 1. januar 2012 markedsføres under navnet Ultrabulk”, siger Per Lange, adm. direktør for U-Sea Bulk.
Kilde: U-Sea Bulk