Verdens største LNGfærge navngivet
Færgeselskabet Fjord1 har navngivet verdens største færge, der bruger naturgas som brændstof - Boknafjord - ved en ceremoni på Fiskerstrand Shipyard i Ålesund. Den 129,9 meter lange færge har plads til 600 passagerer og besætningsmedlemmer.
Boknafjord er udstyret med fire azimuth styredyser, der drives af et gas-elektrisk system bestående af tre store LNG-gas-motorer samt generatorer. Gasmotoren vil give en fart på cirka 20 knob.
Færgen, der har plads til 600 passagerer og besætningsmedlemmer, er designet af Multi Maritime i Forde, Vestnorge. Den har en længde på 129,9 meter og en bredde på 19,2 meter. Vogndækket kan rumme 242 personbiler eller 22 lastbiler i kombination med personbiler. Tonnagen er på 7.500 BT.
Boknafjord vil reducere NOx-emissioner med cirka 90 procent, siger Leif Øverland, Fjord1s administrerende direktør. Ved at skifte fra diesel til naturgas, er stort set alle emissioner af partikler (røg / sod) elimineres, samt alle emissioner af svovl. CO2-udledningen vil blive reduceret med op til 25 procent, desuden mindskes metanudslip.
Bortset fra at være gasdrevet, giver færgens specielle design og en mere effektiv motorteknologi, energibesparelser. Fjord1, søsatte verdens første gas-færge Glutra i 2000. Ved udgangen af 2011, vil Fjord1 have 12 gas-færger i drift langs den norske kyst, hvilket gør virksomheden til en af verdens førende på LNG-området.
Den nye økovenlige færge, skal betjene Arsvågen-Mortavika ruten på Boknafjord i Rogaland Amt.
Færgen skal
også sikre Halhjem-Sandvikvåg ruten et ekstra fartøj samt tjene som ekstra skib til Bjørnefjorden i forbindelse med værftophold og uforudsete problemer. Trafikken på disse ruter er steget voldsomt siden 2007, hvor Fjord1 overtog driften.
Redaktionen