Maersk Line udvider Daily Maersk
Maersk Line vil fra midten af februar næste år udvide antallet af havne som Daily Maersk anløber med yderligere tre europæiske havne. Det sker når Maersk Lines nuværende samarbejde med CMA CGM ophører.
”Opsigelsen af vores aftale med CMA CGM gav os anledning til at se på, hvordan vi servicerer de kunder der sender gods med os fra Asien til Nordeuropa”, siger Vincent Clerc, Vice President, Maersk Line Europe Service.
”Vi fandt ud af, at vi uden CMA CGM faktisk kunne tilbyde flere kunder flere steder en bedre service, uden at det går ud over de løfter vi allerede har afgivet i forbindelse med oprettelsen af Daily Maersk”, siger Vincent Clerc.
De nye havne Daily Maersk vil anløbe i Europa fra midt februar næste år er: Le Havre, Zeebrugge og Hamburg.
Dertil kommer de tre nuværende europæiske havne - Felixstowe, Rotterdam og Bremerhaven.
Maersk Line har indsat 70 af sine største containerskibe på Daily Maersk, der har afgange fra samtlige havne hver dag.
Kilde: Journal of Commerce