Syg sømand evakueret fra Maersk skib
KORT NYT: Den indiske kystbevogtning har evakueret et besætningsmedlem fra Maersk Lines containerskib Maersk Lebu. Besætningsmedlemmet blev alvorligt syg mens containerskibet befandt sig ud for den indiske kyst.
Efter aftale med de indiske myndigheder, sejlede Maersk Lebu et indisk kystbevogtningsskib i møde, hvorefter det alvorligt syge filippinske besætningsmedlem blev overført til det indiske skib og bragt i land.
Maersk Lebu, der var på vej fra Tyrkiet til Singapore, fortsatte derefter sejladsen mod sit mål.
Kilde: Times of India