Åbent brev til officerer og redere
Når staten nu ikke vil, opfordrer forhenværende navigatør Poul Erik Larsen søfartens egne organisationer til at tage over, og udviser rettidigt menneskelig omhu, for at få de danske gidsler fri
Åbent brev til Søfartens Ledere og Danmarks Rederiforening
Søfartens Ledere kom dagen efter aktionen, tirsdag den 28. februar, hvor Absalon opbragte et piratmoderskib, med en advarsel mod væbnede aktioner af den art, i en artikel i Politiken.
Det kan gå galt, mener Søfartens Ledere. Væbnede befrielsesaktioner mod somaliske pirater kan udgøre en potentiel fare for danske søfolk. Derfor tager Søfartens Ledere afstand fra væbnede aktioner i kampen mod piraterne!
I artiklen udtalte Fritz Ganzhorn følgende:
- Dagens aktion er et bevis på, at det kan gå galt. Det er også tidligere gået galt i lignende situationer, hvor gidsler mister livet. Vi opponerer mod, at væbnede alene er kursen for de militære styrker. At de militære styrker sætter hårdt mod hårdt, det gør ikke vores søfolk en tjeneste. Det kan derimod blive farligt -.
Fritz Ganzhorn understreger dog, at det er svært at kritisere en aktion, hvor danske styrker befrier en stor gruppe gidsler. Alligevel mener han, at de militære styrker først og fremmest bør forhandle i gidseltagninger frem for at ty til væbnede befrielsesaktioner(?)
I samme artikel var der en udtalelse fra Danmarks Rederiforening. Her havde man en mere positiv indstilling til militær magt overfor de såkaldte moderskibe.
Af artiklen fremgår det jo, der er ikke enighed mellem Søfartens Ledere og Danmarks Rederiforening i deres holdning til, hvordan flåden skal forvalte deres kamp mod piraterne. Det burde ellers være i begge foreningers interesse at trække på samme hammel, og derved opnå optimal sikkerhed for handelsskibene.
Dagen efter Politikens artikel var offentliggjort, kom der en berigtigelse fra Søfartens Ledere på deres hjemmeside, som nu havde ændret deres udtalelse til, at væbnede aktioner er farlige, men nødvendige.
I denne artikel på Søfartens Lederes hjemmeside, gør Fritz Ganzhorn nu opmærksom på, at selv man kunne læse noget andet i Politikkens artikel, så er Søfartens Ledere faktisk enige med Danmarks Rederiforening i, at det kan være nødvendigt med magt og våbenanvendelse overfor somaliske pirater.
Om det er avisens journalist, der har misforstået Fritz Ganzhorns udtalelser, eller Fritz Ganzhorn følte han hellere måtte rette ind efter rederiforeningen, skal jeg ikke kunne sige.
Selv mener han, at det desværre ikke fremgik særligt tydeligt af artiklen, at det han advarede imod ikke er opbringningen af piratmoderskibe, men deciderede befrielsesaktioner, hvor gidslerne befries med våbenmagt. I sådanne situationer er det forsat foreningens holdning, at strategien skal være en forhandlingstilgang, hvor det er rederiets opgave at forhandle sine medarbejdere fri.
Så er det man spørger sig selv, hvordan fanden er holdningen så, når rederiet ikke magten den opgave?
Skal gidslerne så bare ofres, og være overladt til sig selv, uden hjælp fra hverken søfartens egne organisationer, eller regeringen?
Og, hvor længe syntes man det er i orden, at lade uskyldige søfolk lide under denne offerrolle, man tilsyneladende har tiltænk dem?
Nu har Leopards besætning siddet som gidsler i snart 14 måneder, formodentligt under umenneskelige forhold man ikke i sin vildeste fantasi kan forestille sig. Har man gjort sig nogen overvejelser i retning af, hvor længe kan et menneske udholde dette?
Når regeringen totalt har afskrevet sig noget ansvar for gidslerne, er det så ikke på tide søfartens egne organisationer tager over, og udviser rettidigt menneskelig omhu og får sat noget effektivt iværk for at få disse stakkels mennesker befriet fra deres helvede i den somaliske ørken?
Poul Erik Larsen Forhenværende navigatør