Aldrende skibsreder er ved godt helbred
Den 98-årige skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller er fortsat ved godt helbred. Det oplyser den aldrende skibsreders personlige assistent Lars-Erik Brenøe. Det sker efter, at Mc-Kinney Møller udseende ved torsdagens generalforsamling bar præg af en mulig hjerneblødning
Overfor dagbladet Børsen afviser Brenøe, at Mærsk Mc-Kinney Møller har haft en hjerneblødning men siger, at der er tale om en virus i den ansigtsnerve der holder kinden, og som lammer nerven i den ene side af ansigtet.
“Det betyder, at kinden er en lille smule slap, og øjet en smule mere åbent. Men lægerne siger, at det vil fortage sig. Og det er jo kun synligt i den ene siden. Den anden side er jo perfekt”, siger Lars-Erik Brenøe til avisen.
Kilde: Dagbladet Børsen