IMO markerer 100-året for Titanics forlis
Lørdag den 14. april kl. 23.39 er det præcist 100 år siden at Titanic ramte et isbjerg 400 sømil sydøst for Halifax. 1523 mennesker omkom da den nybyggede luksusliner sank, kun 930 overlevede. 11 af de omkomne og 2 af de overlevende var danskere.
Over hele verden markeres 100-året med en lang række arrangementer. Også IMO markerer 100-året. I en videotale, der kan ses herunder, trækker IMOs generalsekretær Koji Sekimizu en klar linje fra den historiske katastrofe og frem til nutidens søfart.
Lørdag har DR2 Temaaften om tre store skibsforlis med danskere ombord. Titanic for 100 år siden i 1912, Skagerak i 1967 og Estonia, der forliste i 1994.
Udsedelsen dykker også ned i det psykologiske aspekt, når katastrofen og det uventede rammer. Det sker under overskriften . Overlever du skibskatastrofen?.
Gennem eksperter, psykologer og blandt andet den danske overlevende fra Estonia-forliset, Morten Boje Hviid, kortlægger programmet, hvad der sker med os mennesker psykologisk, når katastrofen rammer, og hvorfor nogle mennesker har lettere ved at træffe beslutninger, når spørgsmålet er: Er det dig eller mig der skal dø.
Søndag kan du læse og se meget mere om Titanic her på maritimedanmark.dk, bl.a. dokumentarfilm der indeholder interviews med overlevende, og en ny dansk bog der fortæller om den danske sømand der arbejdede på Titanic,
Redaktionen