MAN truer med at forlade København

MAN truer med at forlade København

Fredag 3. august 2012 kl: 09:00
Share  


MAN Diesel og Turbo rasler med sablen overfor Københavns Kommune på grund af den såkaldte dækningsafgift, en skat som kommunen beregner af virksomhedens ejendomsværdi fratrukket grundværdi.

Motorproducenten betaler ifølge Berlingske Tidende hvert år 3-4 millioner kroner i dækningsafgift til Københavns Kommune. I modsætning til de fleste skattebetalinger er det frivilligt for kommunerne, om de vil opkræve dækningsafgift. I hovedstadsområdet har 21 af de 28 kommuner, herunder Københavns Kommune, valgt at opkræve afgiften.

Direktør for MAN Diesel og Turbo, Lars Peter Olsen, siger til avisen, at virksomheden kunne spare millioner af afgiftskroner ved at flytte blot få kilometer til f.eks. Køge.

”Så det er noget, vi overvejer. Især fordi dækningsafgiften sandsynligvis bare vil stige og stige over de kommende år, hvilket svækker vores konkurrenceevne”, siger Lars Peter Olsen til Berlingske Tidende.

Erhvervschef i Københavns Kommune, Jacob Brandt, siger til avisen, at han nødigt vil se virksomheder forlade kommunen på grund af afgiften, men han fastholder, at erhvervslivet får valuta for pengene i kommunen, bl.a. i form af internationale skoler, der gør det lettere at tiltrække udenlandsk arbejdskraft.

Kilde: business.dk


Klik venligst

< Forrige side

Copyright © Maritime Danmark

Print siden   Send til en ven  


Seneste nyt

- IMO kursskifte truer danske virksomheder
- Danske Maritime kritiserer IMO
- Mand faldt cirka 6 meter ned i lastrum
- Værfterne lægger an til blød landing
- Bladt ansætter 90 svejsere på Lindø
- Store forventninger til Nor-Shipping
- Algoma Tankers vinder kamp mod værft
- Orskov vil også renovere borerigge
- Hirtshalsfirma får fornemt certifikat
- Bladt installerer transformerstation
- Omstruktureringer dyrt for Wärtsilä i 2012
- Ny fremgang for Semco Maritime


Dagens mest læste

- Mærsk parat til nye ansættelser
- Smedegaard: USA er det nye Asien
- Fregatten Iver Huitfeldt tilbage i Korsør
- Danmark i kamp mod IMO-bøvl
- Ark Royal sendt til skrotning


Ugens mest læste

- Emma Mærsks motor skilt fuldstændig ad
- Costa Concordia set på en ny måde
- Grundstødt skib uden hjælp i 5 måneder
- Ny dokumentar om A.P. Møller - Mærsk
- Kaptajner træner sejlads med Triple-E
- DFDS sejler biler til GumBall 3000
- Kæmpe fiskefartøj i brand
- Russiske kæmpeubåde skrottes
- Smedegaard annoncerer ny sparerunde
- DFDS opgraderer sine to Oslo-færger
Klik venligst