Fartøj kæntrer mindst seks omkommer
Seks søfolk er rapporteret døde, efter at et russisk fiskerfartøj kæntrede i Det Japanske Hav tidligt søndag. 15 besætningsmedlemmer blev reddet, ni savnes stadig. Otte menes at være kastet overbord, da de døde på grund af underafkøling, hypotermi, i redningsbådene.
De lokale myndigheder fortæller, at skibet, Shans-101, rullede om på siden og sank i japanske farvande ud for Ruslands Primorye Territorie. Fartøjet havde 30 besætningsmedlemmer om bord. Besætningen bestod af 19 russere og 11 indonesere.
Redningsfolk fandt to redningsflåder fra vraget. Den ene flåde havde ti mand om bord, mens fem opholdt sig på den anden. Adskillige redningsskibe, et Beriev Be-200 amfibiefly og en Mil Mi-8 helikopter er fortsat på udkig efter andre overlevende i et næsten 7.000 kvadratkilometer stort område.
Hændelsen kan være relateret til mulige sikkerhedskrænkelser. Den Russiske Undersøgelses Komite har foretaget en ransagning af kontorerne hos skibets operatør, Vostok-1, som led i en strafferetlig efterforskning, der kan føre til anklager om, at krænkelser af søfartssikkerhed er skyld i to eller flere personers død. Meddeler nyhedsbureauet Ria Novosti.
”Far Eastern Transport Investigations direktoratet, fra Ruslands Undersøgelses Komite, har rejst en straffesag vedrørende forliset af Shans-101 fiskerfartøjet i det Japanske Hav, da der er ting, der tyder på forbrydelse i henhold til straffeloven”, lyder det i en officiel meddelelse fra Undersøgelseskomiten.
Efterforskere gennemgår i øjeblikket to versioner af begivenhederne. Overtrædelse af maritime regler fra besætningsmedlemmer eller teknisk svigt. Besætningsmedlemmer har fortalt efterforskere, at båden blev ramt af en bølge. Generalanklagerens kontor siger, at man vil undersøge redningsproceduren, skibets papirer og beredskabstilstand.
De ti reddede søfolk er ankommet til havnen Kholmsk i Sakhalin-regionen. Et redningsskib med fem andre reddede, herunder kaptajnen, ankom til havnen Haknodka, Primorsky Territory, i går.
De reddede matroser, som kom til havnen i Kholmsk, er blevet afhørt. Ifølge de overlevende var der oprindelig var 18 mennesker om bord på deres redningsflåde, otte af dem døde af hypotermi. Deres lig blev sænket med en påhængsmotor. Matroserne siger, at skibet kæntrede, da det blev ramt af en bølge under en manøvre. To af de overlevende har lette forfrysninger, resten 2. og 3. graders forfrysninger.
Undersøgelserne af forliset fortsætter.
Kilde: Maritime Executive