Bornholmere vil sammenlægge færger
Foreningen Vores Bornholm vil undersøge om én færgerute fra Rønne til Kastrup vil være en bedre løsning for øen end de to ruter, som man har i dag. Der må kunne spares penge ved kun at have én rute i stedet for to. Det var holdningen på morgenmødet mandag arrangeret Vores Bornholm.
”Hvis der skal ske ændringer i sejladsen fra det kommende færgeforlig 2017, så skal ideerne på bordet nu og ideen med én rute til Kastrup bør bestemt undersøges”, siger Anders Wik.
Morgenmødet mandag handlede om Bornholms infrastruktur og initiativtager Anders Wik fortæller, at der var et forslag om at slå de to ruter til Køge og Ystad sammen til én rute til Kastrup.
Kastrup ligger godt forbindelsesmæssigt både i forhold Kastrup lufthavn og metroforbindelse til København Forslaget begrundes med, at en sådan rute vil være til fordel for både bornholmere og turister.
Der er dog en hage ved ideen, nemlig at der i øjeblikket ikke er nogen havn i Kastrup, der egner sig til færgetrafik. To af de tre havne har for lille vanddybde og den tredje, Scanport Havn, er en privat ajbejdshavn uden offentlig adgang.
Kilde:dr.dk/P4/Bornholm