Hvide Sande havneudvidelse færdiggjort

Hvide Sande havn er nu klar til at modtage og udskibe gods til/fra midt- og vestjyske virksomheder i kraft af en havneudvidelse til 148 millioner kroner, som netop er færdiggjort.

Havnen er udbygget med en ny sydmole på 700 meter og en forlænget nordmole, der tilsammen forbedrer besejlingen. Samtidig er vanddybden forøget til seks meter.

En ny Vesthavn står klar med en kaj på 150 meter, der har en bæreevne på op til 10 ton pr. kvadratmeter, en ny kajgade på 170 meters længde og 35 meters bredde, det vil sige 6000 kvadratmeter med fast belægning samt et bagareal på over 20.000 kvadratmeter og forberedelse til ro/ro leje.

”Vi er nu klar til at modtage større mængder af bulkvarer som eksempelvis skærver, træ, korn- og foderstoffer og projektgods som mølledele, større maskiner og andet oversize cargo”, siger Esben Thomey Kristensen, kundeansvarlig i Hvide Sande Service Group.

Hvide Sande Service Group er stiftet af 31 af Hvide Sandes virksomheder i forbindelse med havneudvidelsen.

”Vi tilbyder kunderne en meget fleksibel og serviceminded havn, som de nemt kommer i kontakt med, fordi de takket være HSSG kun skal henvende sig ét sted, og vi kan kontaktes 24 timer i døgnet 365 dage om året”, siger Esben Thomey Kristensen.

Havneudvidelsen er bl.a. gennemført med tanke på de kommende havmølleparker i Nordsøen: Horns Rev III og den kystnære havmøllepark kaldet Vesterhavet Syd som planlægges opført ud for Hvide Sande. Dette nye forretningsområde har Hvide Sande Havn store forventninger til.

”Vi er suverænt den nærmeste havn til den kommende Horns Rev III møllepark, og til de kystnære møller – som vi forventer i Vesterhavet Syd, lige nordvest for Hvide Sande. Vi har en havn, der er isfri året rundt, vi har en ny Vesthavn, der er bygget til offshore vindbranchens behov og vi har en lang række virksomheder, som allerede har stor erfaring med offshore vindbranchen, eksempelvis med nybygning af crewbåde”, siger Thomey Kristensen.

Samtidig med havneudvidelsen er der sket en udbygning af vejnettet mellem Ringkøbing og Hvide Sande, sådan at større og længere gods kan transporteres uhindret, herunder møllevinger op til 80 meters længde.

Hvide Sandes nye trafikhavn indvies officielt søndag den 30. juni kl. 11 af trafikminister Henrik Dam Kristensen.

Kilde: Hvide Sande Service Group

Maritimedanmark.dk

Produktionsdanmark får nu eget fagmedie

Vexve Denmark | Frese A/S

Sponseret

Smartere køling kan spare brændstof og reducere CO₂

Relateret indhold

09.06.2026Høj Nordic Marine Contractor A/S

Sponseret

Danske kræfter kæmpede mod vinter og is i omfattende tysk uddybningsprojekt

04.06.2026Maritimedanmark.dk

Thulesen Dahl roser regeringens  havvindhandlingsplan

Annonce

09.06.2026Maritimedanmark.dk

Panamakanalen indfører restriktioner

08.06.2026Maritimedanmark.dk

Houthier truer med nye angreb i Rødehavet

29.05.2026Maritimedanmark.dk

Kristian Durhuus ny CEO for CMP

29.05.2026Høj Nordic Marine Contractor A/S

Sponseret

Klaptilladelser er blevet den nye stopklods

22.05.2026Maritimedanmark.dk

Branchedirektør glæder sig over gennembrud

21.05.2026Maritimedanmark.dk

Grenaa Havn giver ansatte fri med løn til tjeneste i uniform

18.05.2026Maritimedanmark.dk

APM Terminals sætter spørgsmålstegn ved lovligheden af havneudvidelse

15.05.2026Maritimedanmark.dk

NOV udvider på Kalundborg Havn

Jobmarked

Se alle

Bliv opdateret med maritimedanmark.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra den maritime branche. Vi leverer nyhedsoverblikket og fagligheden, gode jobtilbud og faglige events. Hver dag,

Se flere temaer

Events

Se alle