Maersk Line trækker fra konkurrenter
Maersk Line udbyggede i 2012 føringen som verdens største containerrederi sidste år. Med vækst i antal håndterede containere på fem procent til 17 millioner TEU havde Maersk Line større fremgang end MSC på andenpladsen, der kun fik en vækst på en procent til 13,2 millioner TEU.
Franske CMA CGM indtager listens tredjeplads. Franskmændene præsterede med en fremgang på skes procent en højere procentmæssig højere vækst til 10,6 millioner TEU end Maersk Line, men antalsmæssigt haltede stigningen dog bagefter.
Maersk havde en fremgang på omkring 800.000 TEU, mens CMA CMG kun havde en vækst på cirka 500.000 TEU. Det skriver shippingavisen Lloyds List med shippinganalytikerne Dynamar som kilde.
I gennemsnit havde de 25 største rederier en volumenvækst på cirka fire procent. De fragtede til sammen 109 millioner TEU. Rederierne uden for top 25 oplevede til gengæld et fald i volumen på syv procent til i alt 33,8 millioner TEU ifølge Dynamar.
Den samlede vækst i volumen på verdensplan steg fra omkring 141,6 millioner TEU til 143 millioner TEU, eller cirka én sølle procent.
Kilde: nordnet.se