Kronik: Lodsliberalisering truer havmiljø

Kronik Af Bjarne Cæsar Jensen

I Danmark er lodsning af skibe med olie, kemikalier og andet miljøfarligt gods 100 procent brugerfinansieret.

Det vil sige, at den potentielle forurener, herunder de store multinationale olieselskaber, selv betaler for denne sejlads- og miljøsikkerhedsmæssige foranstaltning, som har til formål at beskytte vores kyster og det danske havmiljø mod bl.a. olieforurening.

Det er en unik ordning. De danske skatteborgerne skal overhovedet ikke have penge op af lommen for at sikre Danmark bedst muligt mod risikoen for uoverskuelige miljøkatastrofer forårsaget af den internationale skibstrafik, der sejler gennem vores farvande.

Nu har regeringen imidlertid foreslået en fuld liberalisering af lodsninger i Danmark og gambler dermed med sejladssikkerheden og den danske de facto-kontrol med den internationale skibstrafik ved vores kyster.

I lovforslaget angives udelukkende én eneste fordel ved konkurrenceudsættelsen: at den internationale skibstrafik og de store, multinationale olieselskaber skal betale mindre for at blive ledt sikkert gennem dansk farvand.

Danmark har været forskånet for større olieforureninger de seneste år. Den hidtil største oliekatastrofe i dansk farvand fandt sted den 29. marts 2001, hvor et fragtskib syd for Møn kolliderede med en olietanker, lastet med 33.000 tons tung, russisk brændselsolie. Omkring 2.700 tons olie slap ud i Østersøen og drev halvandet døgn senere i land på Møn og Bogø.

4.000 fugle mistede livet og en sårbar kyststrækning på 57 kilometer blev stærkt forurenet. Det efterfølgende, omfattende oprydningsarbejde varede i månedsvis og kostede et flercifret millionbeløb.

Siden er den russiske olietransport gennem dansk farvand vokset markant. Det samme er størrelsen på olie- og kemikalietankskibene.

Typisk indeholder tankskibenes tanke, som de har flere af, op til 10.000 tons olie hver. Ved en fremtidig ulykke, hvor en kollision eller grundstødning rammer et tankskibs skrog mellem to tanke, kan 20.000 tons olie slippe ud i dansk farvand.

Det vil ikke blot vil få 2001-katastrofen til at ligne en øvelse, men overstige det danske miljøberedskabs kapacitet med 400 procent. Målsætningen for det danske miljøberedskab er nemlig – selv med hjælp fra vores nabolande i Østersøregionen – at kunne bekæmpe oliekatastrofer på op til 5.000 tons.

Når politikerne ønsker en fuldstændig liberalisering af lodsninger i dansk farvand i 2020 – noget selv ikke liberaliseringens moderland, USA, har vovet - må politikerne også være klar til at tage ansvaret, når det går rigtigt galt.

For mine kolleger og jeg handler lodsning om sejlads- og miljøsikkerhed. Lige som politibetjente formentlig ser deres indsats som et middel til at skabe tryghed for borgerne i det danske samfund.

Derfor undrer jeg mig over lovforslaget, der sigter på en fuldstændig liberalisering med efterfølgende tab af danske arbejdspladser og skatteindtægter, voldsomt stigende priser på dele af lodsningsområdet, social dumping ved ansættelse af billige, østeuropæiske lodser og forringelse af sejladssikkerheden til følge.

I undersøgelsen, som fulgte med lovforslaget i høring, er den eneste, mulige fordel ved en liberalisering, at den formentlig vil gøre det billigere for de multinationale olieselskaber at fragte deres miljøfarlige laster gennem danske farvande. Hvilken gavn har Danmark af det?

Men hvorfor overhovedet reparere noget, der ikke er i stykker? Det er jo ikke sådan, at halvdelen af de miljøfarlige skibe, der sejler gennem dansk farvand, ikke tager lods. I så fald kunne det have sin berettigelse at se på prisniveauet i Danmark, som i øvrigt er højere end i Sydeuropa og dokumenterbart lavere end i landene nord for os.

96,3 procent af alle de skibe FN’s søfartsorganisation IMO anbefaler at tage lods i danske farvande følger de internationale anbefalinger. For tankskibenes vedkommende er tallet 99,9 procent.

De sidste få procent af skibene sejles formodentlig af lokalkendte besætninger, der på betryggende vis kan navigere gennem dansk farvand uden lods, eller også er der tale om nogle af de allerfarligste skibe, hvor besætningerne mangler farvandskendskab, hvor internationale standarder ikke overholdes og hvor fokus er mere på besparelser end på risikoen for miljøkatastrofer og ødelæggelse af det danske havmiljø.

Skibe som disse vil næppe tage lods under nogen omstændigheder; selv, hvis det var gratis.

Hvis kvaliteten falder, som følge af udenlandske lodser uden indgående farvandskendskab, er det sandsynligt, at flere skibe helt vil fravælge at sejle med lods.

Dermed mistes kontrollen fordi der ikke vil være dansk myndighed i skibene og Danmark vil ikke længere vil kunne tjekke, om der er lods om bord og om de har de rette certifikater til at lodse i danske farvande.

De skibe, der har de laveste standarder vil få det nemmere. Måske det er grunden til, at stort set alle andre europæiske lande har regler, der sikrer nationale lodser i deres respektive farvande?

Den tyske forbundsdag, Frankrigs nationalforsamling, Europa-Parlamentet og Kommissionen advarer ligefrem imod liberalisering af lodsvirksomhed.

Vedtages forslaget om en ny lodslov, og dermed en fuldstændig liberalisering af området fra 2020, vil det danske samfund ikke blot miste kontrollen med den internationale skibstrafik gennem danske farvande, men også betydelige skatteindtægter fra mange af de omkring 300 ansatte, der i dag er beskæftigede i danske lodserier.

Det vil ske, når mange danske lodser i 2020 vil blive udskiftet med billige østeuropæiske lodser, der ikke betaler skat i Danmark, og af britiske lodser, der arbejder under skattefrie, engelske sømandsskatteordninger.

De lavere priser vil resultere i, at den selvstændige, statsejede virksomhed DanPilot, der har forsyningspligt i hele landet, ikke længere kan levere et nulresultat – og så er

DanPilots public service-forpligtelse ikke længere brugerfinansieret.

DanPilot risikerer derimod at blive afhængig af statsstøtte fra de danske skatteborgere for at holde næsen oven vande, og sammen med de mistede skatteindtægter kan det danske samfund imødese et væsentligt velfærdstab.

Kort sagt, vil samfundet skulle have penge op af statskassen og betale til et dårligere lodsvæsen, mens vi i dag har et velfungerende lodsvæsen, der er 100 procent brugerfinansieret.

Med lovforslaget vil regeringen automat-liberalisere lodsninger i Danmark, selvom flere uafhængige undersøgelser for nylig har dokumenteret, at området af mange grunde slet ikke egner sig til det.

Ingen har fordel af den foreslåede konkurrenceudsættelse. Altså ingen andre end internationale skibsredere og multinationale olieselskaber.

Kronikker og læsebreve er ikke et udtryk for redaktionens holdninger