Mærsk sælger Danbor i Esbjerg
Mærsk Gruppen og Norsea Group er i dag nået til enighed om salg af Danbors kerneaktiviteter inden for logistik og tjenester til vind, olie- og gasindustrien . Salget forventes at være afsluttet senest den 30. april 2014.
”International ekspansion er en del af Norsea koncernens erklærede strategi. Danbor er en veletableret og solid virksomhed i vores kerneforretning og passer godt med de andre selskaber, der indgår i Norsea koncernen. Norsea Group ser mange ligheder mellem virksomhederne og store muligheder for skabe synergi mellem Danbor og Norsea koncernens øvrige selskaber og operationer”, siger John Stangeland administrerende direktør i Norsea Group.
Norsea koncernen har en stærk position på markedet for logistik og tjenester til den norske olie-og gasindustrien, men har også kontorer i Skotland og Australien. Købet af Danbor betyder, at virksomheden nu kan betjene kunder i alle dele af Nordsøen.
Danbor blev etableret i 1974. Det er en international virksomhed med 500 ansatte og en omsætning i 2013 på over 500 millioner kroner. Virksomheden, der har hovedkontor i Esbjerg, er i dag en af verdens største udbydere af on - og offshore- løsninger til den internationale olie- og gasindustri. Selskabet tilbyder også logistik og komponent håndtering til vindmølleindustrien.
”Danbor er en sund og veldrevet virksomhed, som ikke er en del af vores strategiske fokus og derfor fortjener en dedikeret ejer, der vil være i stand til at udvikle forretningen yderligere. Norsea Group er en anerkendt spiller i branchen, og jeg er overbevist om, at de vil drive virksomheden fremad med den rette ånd og et langsigtet perspektiv i tankerne”, siger Jakob Thomasen, medlem af Maersks direktion.
Danbors datterselskab Maersk H2S Safety Services A /S, der tilbyder sikkerhedsservice til offshore-industrien, bliver nu en del af Maersk Training.
”Jeg er overbevist om, at Mærsk har fundet de rigtige ejere til at sikre, at vores to selskaber fortsætter med at vokse, og at vi er i stand til at opretholde kvaliteten og den fremragende service vores medarbejdere leverer. Inkorporeringen af selskaberne vil ikke have nogen umiddelbar effekt hverken i de daglige operationer eller eksisterende kontraktmæssige forpligtelser”, siger Søren Fløe Knudsen, administrerende direktør for Danbor.
Kilde: A. P. Møller-Mærsk.
Læs baggrundshistorien om Danbor i Magasinet Maritime Danmark herunder