Mindst 295 savnes efter færgeforlis
KORT NYT: Den koreanske kystvagt har bekræftet nye tal omkring ofrene for forliset af færgen Sewol. Det oplyser nu, at kun 164 personer er reddet og to omkomne er bjærget. Der savnes mindst 295 personer.
De tidligere oplyste tal stammede fra en talsmand for det sydkoreanske Ministry of Security and Public Administration, der på et pressemøde tidligere udtalte, at 368 var reddet og at lidt over 100 var savnet. Ministeriet har erkendt, at der var fejl i tallene.
Dykkere er nu gået i gang med at undersøge vraget.
Kilde: BBC