Kieler-Kanalen lukkes delvist i tre uger
De tyske kanalmyndigheder har meddelt, at den store sydlige sluse ved Kiel-Holtenau er lukket for trafik i dagtimerne på hverdage fra mandag den 21. juli klokken 07.00 til og med fredag den 15. august klokken 17.00.
Lukningen sker på grund af forberedende arbejder i forbindelse med nybyggeri af en tunnel passage under sluserne ved Kiel-Holtenau.
Den store sydsluse vil være lukket mandag til fredag fra klokken 07.00 til 17.00 i perioden. I de nævnte perioder vil det store nordlige slusekammer være det eneste, der er i operation.
Uden for ovennævnte arbejdstid vil det store sydlige slusrkammer være tilgængelig. Dog vil en begrænset del af den ene slusevæg være blokeret på grund af byggearbejde.
Kilde: United Canal Agency GmbH