Color Line venter øget trafik til Hirtshals
Color Line venter, at åbningen af den nye E18 fra Oslo gennem Vestfold i Norge frem mod Larvik kan give stor vækst for rederiets Super Speed-færger. Vejen åbnede den 4. Juli og har gjort det hurtigere at komme fra Oslo til Danmark via Larvik–Hirtshals ruten.
”Vi ser på byerne, som ligger mellem en og halvanden time fra Larvik, som vores nærmarked. Med den ny E18 udvides dette marked til også at gælde større dele af Akershus. Når det tager cirka en time at køre fra Oslo, og derefter tre timer og 45 minutter fra Larvik til Hirtshals”, går det hurtigere end at køre fra Oslo gennem Sverige, fortæller Claus Vidum, der er salgs- og markedchef for Super Speed Larvik-Hirtshals til op.no.
I Color Line vil man rette markedsføringen af færgerne endnu mere mod Oslo. Alternativerne fra Oslo til Danmark er blandt andet Stena Line. Men med bil til Larvik kan en færg, der skal sejle gennem Oslofjorden ikke konkurrere i tid.
Super Speed-færgerne har haft en vækst på cirka fem procent fra i fjor. Claus Vidum mener, at det delvis skyldes den nye vej, og han spår en positiv vækst fremover. 2012 var rederiets bedste år hidtil, men 2014 tegner til at sætte ny rekord, da der allerede er nogle tusinde flere, der har taget færgen.
”I løbet af nogle år håber vi på en vækst på mellem 60.000 og 70.000 passagerer pr. år, siger Claus Vidum.
Super Speed-færgerne har siden 2008 fragtet over 4,6 millioner passagerer mellem Larvik og Hirtshals.
Kilde: Østlands-Posten