Costa Concordia er nået til Genoa
Det italienske krydstogtskib Costa Concordia er nu nået helt til den italienske havneby Genoa, hvor det skal hugges op. Det blev uden problemer slæbt fra ulykkesstedet ud for den italienske ø Giglio til Genoa.
Skibet sank ud for Giglio i januar 2012 efter at være stødt på et undersøisk skær. 32 mennesker mistede livet i forbindelse med ulykken, hvor skibets kaptajn Franceso Schettino er den hovedtiltalte i retssagen om ulykken. Der er dog endnu ikke fældet dom i sagen.
Det ventes, at skibet hurtigt bliver hugget op.
Kilde: TradeWinds