Maersk overvejer køb af flere Triple-E skibe
I løbet af det næste halve år vil Maersk Line placere en række ordrer på nye containerskibe, de første skibe rederiet har bestilt siden 2011. Yderligere Triple-E skibe kan indgå i de kommende ordrer.
”Over de næste 3 år vil hovedparten af de skibe vi kontraherer være store containerskibe, hvilket også kan inkludere Triple-E skibe”, siger Maersk Lines topchef Søren Skou til The Wall Street Journal.
Skou tilføjer, at Triple-E skibene passer fint ind i Maersk lines nye 2M samarbejde med containerrederiet MSC.
Maersk Line forventer at containermarkedet vil vokse 4-5 procent om året de kommende år, hvilket vil kræve at Maersk Line løbende udvider flåden.
”Ved en vækst på 4 procent får vi brug for en kapacitetsudvidelse på 108.000 TEU om årets”, siger Søren Skou til avisen.
Søren Skou vurderer, at det om fem år ikke vil være muligt at drive rentabel sejlads på ruten mellem Europa og Asien hvis man sejler med skibe der kan har en kapacitet på 9.000 eller 10.000 TEU.
Kilde: The Wall Street Journal