Hamburg advarer om infrastrukturproblem
Hamburg Havn oplevede 24 procent flere anløb af containerskibe på over 10.000 TEU i 2014 sammenlignet med foregående år. Havnen forudser en vækst på 50 procent i baglandstrafikken, men advarer samtidig om, at det kræver, at havnene har topprioritet i den føderale transportinfrastrukturplan.
”Når der opnås enighed om den nye føderale transportinfrastrukturplan, gør vækstprognosen for godstrafikken det essentielt, at opretholdelse og udvidelse af ruterne til havnene bliver givet topprioritet”, siger Ingo Egloff fra Hamburg Havn.
For at sikre adgang til Nordsøen til Hamburg Havn er det meget vigtigt, at der i år kommer en domstolsafgørelse, der tillader en udvidelse og uddybning af Elben. Ellers kan de største containerskibe ikke anløbe Hamburg Havn fuldt lastede. Den tyske forvaltningsdomstol ville sidste år ikke give havnen tilladelse til at udvide Elben, men sagen er givet videre til Den Europæiske Unionsdomstol i Luxembourg.
De store containerskibe på over 10.000 TEU anløb Hamburg Havn 507 gange sidste år, hvilket var 24 procent mere end i 2013.
Kilde: GreenPort