Strejke truer mange finske rederier
Finlands Sømands Union og de finske maskinmestres fagforening har besluttet at nedlægge arbejdet for at støtte de strejkende isbryderbesætninger. Fra 2. april vil de to fagforeningers medlemmer ikke vende tilbage til finske skibe efter havneanløb i Finland. Aktionen går kun ud over finske rederier.
”Rederierne i Finland er meget bekymrede over dette. Strejketruslen er kun rettet mod de finske fragtskibe, der ikke har nogen interesse i konflikten mellem Arctia og fagforeningerne. Ejerne af fragtgods er allerede begyndt at omfordele sin last fra finske fartøjer til udenlandske fartøjer. Vi ved ikke, om disse laster vil komme tilbage til de finske skibe, eller oms de er tabt for altid. En strejke i denne størrelsesorden svækker Finlands i forvejen dårlige økonomiske situation og svækker især vores handlesflådes konkurrenceevne. Vi håber, at Arctias ejere øjeblikkeligt foretager en ansvarlig handling i sagen”, skriver rederierne i Finland i en officiel erklæring.
Årsagen til strejken siges at være, at forhandlingerne om en fornyelse af de kollektive aftaler på Arctia Shippings isbrydere er gået i stå. Arctia Shipping er ikke medlem af Finlands Rederiforening, men kun
i Arbejdsgiveforeningen for Specialskibe i Finland. Sympatiaktionerne er kun rettet mod de finske rederier, så udenlandske fartøjer bliver ikke berørt.
Indtil videre omfattes bil- og passagerfærger ikke af konflikten, men fagforeningsmedlemmerne truer med at gå i land, hvis der transporteres gods på færgerne. Personbiler,
busser og andre passagerer får lov at benytte færgerne efter at sympatistrejkerne er indledt.
Kilde: Sjöfartstidningen