Erria købt ud af Uni-Tankers
Uni-Tankers har valgt at udnytte en optionen på overtagelse af Erria’s 6,7% store ejerandel i Uni-Tankers. Optionen var indeholdt i den aftale som de to rederier indgik den 6. januar 2012 i forbindelse Uni-Tankers overtagelsen af Errias skibe.
Værdien af aktiebeholdningen opgøres efter en metode, hvor skibenes aktuelle markedsværdi er den væsentligste faktor i beregningen. De foreløbige oplyste beregninger fra Uni-Tankers A/S viser, at de aktuelle skibsvurderinger er væsentligt lavere end de bogførte værdier i Uni-Tankers A/S.
Erria A/S vil på baggrund af de foreløbige beregninger fra Uni-Tankers A/S nedskrive den bogførte værdi af aktiebeholdningen fra 2 millioner kroner til 0 kroner.
Uni-Tankers udnyttelse af optionen har ingen likviditetsmæssig betydning for Erria.
Kilde: Erria