Danbor opnår tre certificeringer
Danbor, en af Nordsøens største udbydere af kvalitetsløsninger til olie- og gasindustrien onshore som offshore, er netop blevet blåstemplet som ISO certificeret virksomhed efter standarderne: ISO 9001 (kvalitet), ISO 14001 (eksternt miljø) samt OHSAS 18001 (arbejdsmiljø).
”En certificering i henhold til en ISO standard giver Danbor certifikat på, at virksomheden lever op til en international standard. Dette bidrager til at forbedre konkurrencesituationen og kan bruges positivt i både markedsførings- og rekrutteringsøjemed samt i mange andre sammenhænge”, siger Jørn Bue Madsen, adm. direktør hos Danbor.
Beslutningen om at gennemgå en certificering hænger sammen med ønsket om at fortsætte udviklingen af Danbors kvalitetsstyring, styrke virksomhedens indsats på de øvrige områder og dermed fortsat sikre den oplevede værdi hos kunderne. Certificeringen skete på én gang efter en auditering gennemført af Bureau Veritas over tre dage.
Kilde: Danbor