TORMs økonomichef ny CEO i J. Lauritzen
TORMs Chief Financial Offer (CFO) Mads Peter Zacho har opsagt sin stilling for at blive Chief Executive Officer i J. Lauritzen A/S. Mads har været ansat i TORM siden 2013. Han fortsætter i selskabet i en overgangsperiode for at sikre en god overdragelse af sine ansvarsområder.
”Vi vil gerne takke Mads Peter Zacho for en stor indsats igennem de seneste tre år og især for hans værdifulde bidrag i forbindelse med TORMs restruktureringsproces. Vi ønsker Mads held og lykke i det nye job”, siger Executive Director og CEO Jacob Meldgaard, i TORM A/S.
Senior Vice President Christian Søgaard-Christensen er udnævnt som midlertidig CFO. Christian er i dag TORMs Head of Corporate Support og medlem af Senior Management Team. Christian har været ansat i TORM siden 2010.
Bestyrelsen har iværksat en proces for at finde en ny permanent CFO i TORM.
Kilde: TORM A/S