Somaliere dømt for pirateri begået i 2013
12 somaliske mænd er ved en domstol på Mauritius blevet dømt for at have begået pirateri mod containerskibet MSC Jasmine i Det Indiske Ocean i januar 2013. Dommen kommer efter at piraterne var blevet frikendt ved en tidligere retssag.
”Jeg er meget tilfreds med at der nu er faldet dom i dagen”, siger Major General Rob Magowan, chef for EU Naval Force Operation Center.
De 12 nu dømte blev frikendt på grund af manglende beviser ved en retssag i november 2014. Anklagemyndigheden ankede dommen, og det har nu ført til domfældelse. Straffen er endnu ikke udmålt.
Flere krigsskibe fra de internationale flådestyrker ud for Somalia deltog i jagten på piraterne, der begyndte efter en ildkamp mellem piraterne og bevæbnede vagter om bord på containerskibet.
MSC Jasmine blev lettere beskadiget af skudhuller under ildkampen, men ingen personer kom til skade.
Piraterne blev, som det fremgår af fotoet herover, taget til fange af franske elitestyrker der bordede piraternes moderskib.
Kilde: Somaliland Press