Endnu en værftsdirektør sigtet for bedrageri
En tidligere finansdirektør på det skandaleramte sydkoreanske værft DSME inddrages nu i den sag der allerede har kostet den tidligere administrerende direktør Nam Sang-tae en sigtelse for bedrageri i milliardklassen.
Ifølge anklagemyndigheden har finansdirektøren, som blot omtales som Kim, medvirket til regnskabsfusk i 2013 og 2014, hvor han havde ansvaret for værftets økonomi.
Ud over den nu sigtede finansdirektør og den tidligere adm. direktør, er endnu en tidligere værftsdirektør blevet forhørt i sagen, der ifølge anklagemyndigheden løber op i hele 5 milliarder dollar.
Bedrageriet skal have fundet sted i årene 2012 - 2014.
Det skandaleramte værft bygger fortsat skibe, men der er behov for en ny ejer og et stort kapitalindskud hvis værftet skal overleve.
Kilde: Tradewinds