Keppel O & M fyringer nærmer sig 20.000
Singapores Keppel Offshore & Marine meddeler i sit seneste kvartalsregnskab, at selskabet har afskediget 4.900 ansatte i den første halvdel af 2016. Der er yderligere blevet fyret 670 personer hos virksomhedens underleverandører.
Siden virksomheden begyndte at skære ned i personalet fra begyndelsen af 2015, har det reduceret sin globale arbejdsstyrke med knap 11.000 ansatte, desuden har nedskæringer kostet omkring 8.600 jobs hos underleverandører i Singapore.
Keppel fortsætter med at kæmpe for nye ordrer indenfor offshore-sektoren, og har indtil videre booket kontrakter til en værdi på omkring 339,4 millioner dollar i år.
Resultatet for Keppel Offshore & Marine Division før skat faldt
med 61 procent
til 65 millioner dollar.
Kilde: splash 24/7