Brand om bord på tyrkisk ro-ro færge
Der opstod tidligere på ugen brand om bord på den tyrkiske ro-ro færge Mesudiye mens den var undervejs fra Lapseki til Geliboglu i Dardanellerne. Branden opstod i en lastbil på bildækket og spredte sig til store dele af bil dækket inden det lykkedes at slukke ilden.
Ingen personer kom til skade med der skete store materielle skader om bord på den tyrkiske færge Mesudiye, da der gik ild i en lastbil under en overfart.
Besætningen registrerede røgudslip fra lastbilen, men inden slukningsarbejdet kom i gang var lastbilen omspændt af flammer og ilden bredte sig hurtigt til andre køretøjer på bildækket.
Kaptajnen slog alarm til myndighederne der indsatte slukningsfartøjer og specialuddannede brandmænd for at bekæmpe ilden.
Dardanellerne er et snævert stræde i det nordvestlige Tyrkiet, som forbinder Marmarahavet med det Ægæiske Hav. Sammen med Marmarahavet og Bosporus udgør de forbindelsen mellem Sortehavet og Middelhavet.
Kilde: Maritime Herald