Korean Air skal hjælpe Hanjin Shipping
I en sandsynligvis afgørende uge for overlevelse af Hanjin Shipping, er der forlydender i Seoul om, at Korean Air, et Hanjin Group datterselskab, vil pumpe op til 700 milliarder KRW, 615 millioner dollar, i rederiet, næsten dobbelt så meget som de 400 milliarder KRW, det oprindeligt var tænkt.
Kreditorer havde bedt Hanjin Shipping, der er midt i en vanskelig omstrukturering, om at komme op med planer om at finde 1,1 billion KRW i likviditet inden den 4. August, heraf vil den største kreditor Korea Development Bank, KDB, kræve at Hanjin Group lægger en betragtelig del i kassen.
KDB og andre kreditorer forventes at forlænge fristen på omstruktureringen med en ekstra måned i denne uge, mens Hanjin kæmper for at opfylde alle krav fra långiverne.
Hanjin Shipping forventes at få udenlandske långivere såsom HSH Nordbank, Commerzbank og Credit Agricole til at forlænge en lånefacilitet på op til 500 milliarder KRW med op til fire år.
Kilde: Splash 24/7