Selv krydstogtgæster kan dø
Krydstogtskibe med næsten 5.000 samt en 1.500 mand stor besætning svarer til en mindre dansk provinsby. Det betyder, at der også sker dødsfald om bord. Det skete i sidste uge for to passagerer på Anthem of the Seas fra Royal Caribbean, på en tur mellem New York og Caribien.
Selv om der er et moderne hospital uden mangel på læger og sygeplejersker om bord, var der to dødsfald på Anthem of the Seas i sidste uge, desuden mistede en dreng på otte år i løbet af sommeren livet på skibet.
I begge tilfælde sidste uge skete det ifølge amerikanske myndigheder af naturlige årsager. En 62-årig mand blev konstateret død ved ankomsten til Puerto Rico. Forinden var en 55-årig mand omkommet på skibet første dag efter afsejlingen fra Nev York. De var begge ledsaget af deres hustruer.
Det er heldigvis yderst sjældent, at der er deciderede ulykker på krydstogtskibe. Det skete dog i juni måned i år, da prins Adepujo på otte år blev fundet livløs i swimmingpoolen på Anthem of the Seas kort efter udsejlingen fra New York.
En rapport fra 2015 fra alle krydstogtskibe viser, at majoriteten af dødsfaldene sker af naturlige årsager blandt ældre passagerer.
Kilde: standby.dk