Vestas skal levere Kinas højeste vindmøller
Vestas har fået en kinesisk ordre fra Titan Wind Energy på 80 MW fordelt på 40 V110-2,0 MW-møller til et projekt i Licun Town, Heze City i Shandong provinsen i det østlige Kina. Ordren inkluderer en toårig servicekontrakt. Møllerne bliver de højeste i Kina med 137 meter.
”Titan har været tårnleverandør for Vestas i omkring 10 år. Vi er glade for at se, at forholdet mellem os har udvidet sig og er opgraderet fra en køber-leverandør aftale til et tættere partnerskab”, siger Chris Beaufait, direktør for Vestas Asia Pacific og Kina.
Ordren omfatter desuden en toårig Active Output Management (AOM) 4000 servicekontrakt, hvor Vestas garanterer et defineret niveau af leveringssikkerhed og ydelse samt et SCADA VestasOnline Business-system til datastyret overvågning og forebyggende vedligeholdelse.
Levering af møllerne forventes i andet kvartal af 2017, med idriftsættelse er planlagt til anden halvdel af året.
Kilde: Vestas