Hirtshals Yard finder nyt nicheområde
Hirtshals Yard har fået et nyt forretningsområde med installation af rensningsanlæg til ballastvand. Anlæggene skal installeres på alle skibe med en tonnage på over 400 ton. Formålet er at undgå spredning af skadelige og invasive arter og mikroorganismer imellem de forskellige verdenshave.
”Installation af rensningsanlæg er et nyt forretningsområde for Hirtshals Yard, og vi regner med, at det vil give os opgaver både udenlands og på vores faciliteter i Hirtshals Havn. Vi har allerede haft en montør på opgaver for at blive lært op i installation af rensningsanlæggene. Vi har også været med det koreanske firma Panasia rundt i Danmark og tale med rederier omkring de muligheder og løsning vi kan tilbyde”, siger administrerende direktør ved Hirtshals Yard.
En ny konvention som blev ratificeret i september 2016 betyder, at skibe med tonnage på over 400 ton fra september 2017 skal have udstyr, der kan rense ballastvandet. Reglerne betyder, at de nye anlæg skal installeres, første gang skibet skal i dok efter konventionen er trådt i kraft.
Hirtshals Yard har agentur for det koreanske fabrikat Panasia, som leverer systemet GloENPatrol. Panasia er blandt verdens førende inden for teknologien omkring anlæg med filtrering og UV-lys. Systemet er meget tæt på også at blive godkendt af USCoastguard som et af de første.
Foruden rensning af ballastvand tilbyder det system, som Panasia og Hirtshals Yard, også mulighed for at minimere sedimentdannelse i ballasttankene. Det hvilket betyder færre omkostninger og mindre vedligehold i forbindelse med rengøring af tankene.
Kilde: Hirtshals Havn