Semco indgår ny aftale med Vattenfall
Semco Maritime og har i samarbejde med Systematic indgået en rammeaftale med Vattenfall levering et fuldintegreret såkaldt ressource tracking and communications system til Vattenfalls onshore og offshore operationer.
SemPAM, som løsningen hedder, sørger for overblik og sikkerhed for de ansatte, når Vattenfall installerer og servicerer selskabets mange vindmølleparker i UK, Tyskland, Holland, Sverige og Danmark.
”Vi er meget glade for, at en ledende aktør som Vattenfall vælger SemPAM som deres nye digitale ressource tracking management system til on- og offshore operationer”, siger Henrik Lunde, Senior Vice President i Semco Maritime.
Med SemPAM har marinekoordinatoren et samlet system til at varetage opgaver og skabe konstant og fuldt overblik over hvor folk, fartøjer og helikoptere befinder sig i forbindelse med arbejde on- og offshore. Systemet gør det nemmere og hurtigere at omplacere mandskab og materiel, og samtidig øges sikkerheden for de ansatte ved kritiske situationer.
"I takt med vores vækst har vi været på udkig efter et fælles ressource tracking management system, som kan bruges alle de steder, vi arbejder. Også ud fra et sikkerhedsmæssigt synspunkt, har vi følt behov for et mere stabilt system, der højner kvaliteten af kommunikationen med vores arbejdende teknikere. Onshore såvel som offshore", siger Remco Boersma, director of Proces and Support hos Vattenfall.
Kilde. Semco Maritime